PARADOX OF EMANCIPATION

[written 1980 when I was 28 • please wait for translation]

IIB The economic structure in the AAO

Al personlig privatejendom, som var medbragt af hvert enkelt medlem, overgik til organisationens fælles kasse og blev administreret derfra. Tanken om at løsrive sig så meget som muligt fra den omgivende kapitalistiske økonomi førte til oprettelsen af egne firmaer, som skulle underholde grupperne materielt. Disse firmaer bestod bl.a. af tøjforretninger, hvor der blev solgt fra USA importeret tøj, transportfirmaer, malerfirmaer og restauranter.

Pga. ringe kvalificeret arbejdskraft – ofte fuldkommen ukvalificeret – måtte vi arbejde ofte 10-12 timer dagligt for blot nogenlunde at få det til at løbe rundt. Der blev ikke holdt særlig god kontrol med økonomien, fordi der i starten var en relativ stor formue pga. den samlede privatejendom fra de enkelte medlemmer. Først senere, specielt i 1978, gik det op for de føromtalte 'økonomiske eksperter', at det ikke kunne blive ved med at gå på den måde. Det viste sig, at den fælles ejendom og økonomi førte i mange tilfælde til uansvarlighed og sløseri med pengene.

Hvis en person lavede en fejl, måtte han ikke selv betale for den – som han må, hvis han lever i et kapitalistisk samfund – men gruppen betalte. Erfaringen viste desværre, at gruppen for mange blev en ny 'erstatningsmor', som derved fungerede som socialt sikkerhedsnet. Årsagen til denne adfærd ligger efter min vurdering ikke i selve strukturen, dvs. den fælles ejendom og økonomi, men i det enkelte individs manglende psykiske udvikling. Således var der mange i grupperne, som virkelig følte et ansvar over for hele gruppen eller organisationen i deres arbejde, men antallet af disse personer var i 1977 for lille.

I sammenhæng med denne økonomiske struktur blev der opbygget et bureaukrati, som for næsten alle virkede som en fremmedgørelsesmekanisme. Produktet af ens konkrete arbejde forsvandt ofte ind i et system, som var uigennemskueligt. Om det var pga. manglende feedback eller anden teknisk mangel har jeg svært ved at sige, men den subjektive opfattelse var i hvert fald en vis følelse af fremmedgørelse over et større bureaukrati. Men jeg vil vende tilbage til det.

Det viste sig, at de fleste af firmaerne ikke var konkurrencedygtige, og konsekvensen af dette blev at det i marts 1978 blev besluttet at genindføre den private ejendom, såvel til produktionsmidler som til andre materielle ting. Efter ca. 5 års eksperiment med fælles økonomi mente AAO, at den privatkapitalistiske økonomi var bedre. Et relevant spørgsmål i denne sammenhæng må være: Svarer den kapitalistiske økonomi med markedsform, individuel produktion af hinanden uafhængige producenter og den indbyrdes konkurrence mellem disse bedre til 'den menneskelige natur' end en anden produktionsform?

Og sammen med dette spørgsmål må vi spørge, om det overhovedet er videnskabeligt holdbart at søge svar på et sådant spørgsmål ud fra dette 'miniatureeksperiment', som AAO var?

Svaret på og diskussionen af disse spørgsmål vil jeg vende tilbage til, da forståelsen af det svar, som AAO gav, forudsætter nøjere kendskab til andre af de erfaringer, som blev gjort i disse fem år.

Efter genindførelsen af privatejendommen blev det regnet ud, hvor meget det kostede at leve i gruppen, og hver person, som stadig var interesseret i at bo i gruppen, måtte nu selv finde ud af, hvordan han eller hun ville skaffe disse fornødne penge.

AAO betegnede selv denne tilbagegang som et mere realistisk skridt i udviklingen. Efter deres mening havde den fælles økonomi vist sig at være en illusion, en utopi i ordets egentlige betydning. De fleste tik tilbage til den beskæftigelse, som de havde haft inden de flyttede ind i gruppen. Nogle genoptog deres studier og andre blev interne arbejdere i selve gruppen, som betalte deres arbejde.

De enkelte grupper, som under fællesejendommens tid havde været indbyrdes afhængige, blev nu uafhængige af hinanden, hvilket gav væsentlig større frihed til den enkelte gruppe i dens beslutningsprocesser. Enhver gruppe havde en gruppeleder, hvis hovedopgave det var at lede medlemmemes psykiske udvikling og at deltage i vigtige af gruppens beslutninger. Hvem, der skulle være gruppeleder hvor og hvornår, blev bestemt centralt fra centeret Frieduichshof i Østrig.

Beskrivelsen af beslutningsprocesserne og det dertil hørende hierarki vil jeg komme ind på under beskrivelsen af terapien, da det er lettere at forstå under dette emne.

Beslutningen i marts 1978 om at ophæve fællesejendommen og den fælles økonomi overflødiggjorde selve organisationen AAO, som derved afsluttedes. De enkelte grupper valgte derefter eget navn.

next page


© and translation 2019 by Michael Maardtparadox-of-emancipation.com