PARADOX OF EMANCIPATION

[written 1980 when I was 28 • please wait for translation]

VI.B.1 Model of the total consciousness

Fordelen ved dette citat og denne model for hele bevidsthedens indhold er, at den sætter bl.a. Freud, Gung og Grof større sammenhæng. Bhagwan spørges:

Hvad er seksuel perversion? Hvorfor opstår underlige seksuelle vaner, og hvorfra, fx sadomasochisme?

og svarer bl.a. (svaret er 5 gange så stort som dette uddrag):

'Mennesket er stort. Gemt bag den bevidste del er der hele det ubevidste. Det er Sigmund Freuds store bidrag til menneskeheden. Det ubevidste er ni gange større end det bevidste. Det indeholder alle dine instinkter. Det indeholder alle dine indre funktioner, kropsmekanismer, følelser. På nær logik indeholder det hele din totalitet. ...

Mere lys må gennemtrænge det ubevidstes mørke, for det er det ubevidste, som er ni gange mere magtfuldt. Alt hvad du beslutter i det bevidste plan (fx at stoppe rygning — min anm.) vil ikke kunne materialiseres, med mindre beslutningen også når det ubevidste. ...

Det er derfor, hypnose går dybere end nogen anden metode. Hypnosen virker direkte på det ubevidste. Du har måske i årevis forsøgt at slippe af med en bestemt vane, og du har ikke kunnet, fordi du har brugt den bevidste del. Bevidstheden er meget lille, den har ingen magt sammenlignet med det ubevidste, og det ubevidste ved på ingen måde, hvad det bevidste tænker.

Hypnotisøren kan hjælpe dig til at slippe af med bestemte vaner på få sekunder, eller i det mindste efter få behandlinger. Han vil sætte det bevidste ud af spil og arbejde direkte med det ubevidste, og hvis vanen udstødes af det ubevidste, så er den også ude af bevidstheden. Bevidstheden kan ikke fastholde den længere. Alle realiteter ændres fra det ubevidste.'

Jeg vil forsøge at klargøre dette lidt. På Friedriechshof fik de i begyndelsen af 1979 nogle bøger om praktisk hypnoseterapi (eller hypnoterapi). Det vigtige i denne sammenhæng og i citatet er: 'Hvordan kan man sætte bevidstheden eller jeget ud af spil?' Man kan som terapeut benytte i det mindste to metoder, og man benytter dem oftest samtidig — Jeg kan her ikke gå i enkeltheder, men kun skitsere til noget af det tidligere skrevne.

Første metode består i at bringe personen i trance tale til ham eller hende på en bestemt måde, som er logisk forvirrende. Kunsten består i at gøre dette uden at personen 'opdager' dette. Dette er en form for double-bind. Den anden metode er mere en verbalt konfronterende double-bindskabende situation. Terapeuten bringer personen i double-bindsituation uden at personen 'opdager', at dette har været hensigten.

Nu skal dette ikke opfattes som manipulation.

Det væsentlige er, at personen frivilligt går ind i den terapeutiske situation, og hypnoterapien virker kun, hvis personen har tillid til terapeuten, dvs. går ind i en frivillig valgt afhængighedssituation. Mine erfaringer er, at jeg intuitivt ikke gik i trance, hvis jeg ikke havde 100% tillid til terapeuten. Senere skal jeg omtale 'undtagelserne' fra denne regel).

Det positive — set fra en tillidsfuld terapeutisk ved double-bindsituationen – er, at personen ikke kan handle ud fra sit bevidste jeg og derfor må opgive sit bevidste jeg (og dette forstærker trancen yderligere). I dette øjeblik bryder det ubevidste spontant igennem. Dette kan være i form af emotionelle fortrængte udbrud, perceptionr, her-og-nu handling, som ellers var besat med angst osv.

Det negative ved de tidligere omtalte i barndommen og opdragelsen skabte double-bindsituationer er, at barnet ikke frivilligt har valgt den afhængige double-bindsituation. Det er afhængigt af forældrene og har principielt to udveje: enten at fortrænge paradokset, gråden, hadet, desperationen osv. Resultatet er en velfungerende samfundsborger, som i extremtilfældet fungerer som en robot (den af Reich, Adomo m. fl. beskrevne 'autoritære karakter') — eller, fordi paradokset er så kraftig og åbenlyst, at flygte i den psykotiske tilstand (Laing, filmen 'Family life' osv.).

På Friedrichshof gennemførtes således for et år siden en kollektiv hypnoterapi af rygning på 60 personer og der er stadig ingen, der ryger.

På Friedrichshof viste hypnoterapien sig at være så effektiv, at den lige siden er blevet beholdt som den mest anvendte teknik. Hypnoterapi er særdeles effektiv. Det har jeg selv erfaret, og jeg vil i denne forbindelse advare mod at begynde at eksperimentere eller lege med den for sjov skyld. Det kræver tillid, trygge omgivelser, erfarne terapeuter osv. Principielt kan der ikke 'gå noget galt', som nogen har udtrykt det, men man kan meget let komme i tilstande, som man ikke kender eller har hørt om og derfor blive bange. Angsten består som tidligere beskrevet ikke i selve perceptionn eller det ubevidstes indhold, men i vores overenskomstmæssige definition af virkeligheden.

I denne forbindelse har det været en hjælp for mig at have læst (fx hos Grof eller Bhagwan) om mulige perceptionr inden jeg havde dem (fx den psykotiske tilstand, som ikke er spor 'sygelig', men blot i forhold til de flestes opfattelse af virkeligheden ugennemsnitlig). At læse om dette kan derfor varmt anbefales, selv om angsten lige før selve perceptionns gennembrud ofte er den samme. Af samme grund nævner jeg også nogle af mine perceptionr.

'Undtagelser' fra reglen om, at et menneske ikke kan hypnotiseres dybt uden selv frivilligt at ville det, er netop den totalt hypnotiserede og automatiserede robotagtige 'autoritære karakter'. Der er ikke tilfældigt sammenfald mellem Hitler og hans hypnoseagtige talemåde, fascismen og den fælles fjende i den udprojicerede 'jøde' i de konkrete jøder, Reich's og Adornos næsten samtidige arbejder om den 'autoritære karakter' og de hjemevaskmetoder, som blev 'opfundet' under anden verdenskrig.

Derfor benytter jeg ordet 'hypnose' til betegnelse af den sædvanlige permanent double-bindskabende kristne opdragelse i vesten. Og jeg benytter ordet 'afhypnotisering' til at betegne de metoder (psykoterapi, meditation osv.), som vha. opmærksomhed rettet mod de oprindelige double-binds og hypnoser forsøger at forstå disse sidstnævnte for derved at være i stand til at vende processen tilbage til vores naturlige i barndommen destruerede intelligens eller spontane intuition.

Kristendommen spiller netop på polaritetspsykologien og siger: 'Du skal, bør, må være sådan og ikke sådan. Du skal tænke godt og ikke dårligt, fordøm din egen seksualitet og vend dig kun mod hjertets kærlighed, du skal elske din næste, du skal og bør dit og dat, og du må ikke dit og dat osv.' — Reagan vandt valget godt støttet af en kristen ideologi.

Set ud fra en kristen dualistisk og fordømmende moral er den nye vækstbevægelse naturligvis en form for hypnose og hjernevask i negativ betydning, fordi den afslører den kristne hypnose som en negativ hypnose.

Pointen er ikke, om det er hypnose og/eller hjernevask — disse ord er negativt ladet i vores sprog. Pointen er, om hypnosen eller hjernevasken er negativ eller positiv, og dette må den enkelte selv finde ud af. Ideologien og moralen består i at sige, at min form for hypnose eller hjernevask er den eneste sande eller rigtige.

Hvis vi skal forblive ved hjernevasken, så er Bhagwan den bedste og største vaskemaskine, som jeg har været vasket i, og jeg er særdeles godt tilfreds med resultatet. Vaskepulveret er kærlighed, tillid og meditation! Jeg siger ikke, at Bhagwan er god for alle, det må du selv finde ud af.

Nu tilbage til Bhagwan-citatet.

'Men også det ubevidste er kun en del. Skjult bag det ubevidste er hele det kollektivt ubevidste, som indeholder hele din fortid — og det er ikke småting. Engang har du været en løve, en gang har du været en slange, og en gang har du været et træ.'

Hvad enten man tror på dette eller ej, vil det være lige så uvidenskabeligt at benægte muligheden for det eller benægte det kategorisk som at benægte existenceen af Australien, blot fordi man ikke har været der. Jeg vil heller ikke forsøge at 'bevise' existenceen af tidligere liv og reinkarnation. Det ville være det samme som at forsøge at bevise existenceen af lys over for en blind. Det afhænger af de øjne, som ser. Den blinde ser ikke lyset, den seende ser lyset.

Jeg har i psykoterapi og drømme haft reinkarnations-perceptionr, og de var så usædvanligt intense (Jung kalder det luminunøs — lysende), at jeg selv har svært ved at finde andre rimelige forklaringer af dette fænomen. Nogle af mine venner har 'efterforsket' deres perceptionr og de oplevede fakta har stemt nøje overens med historiebøger og andet kildemateriale.

Som vist i Grof: 'Den indre rejse, bd. 2' kan sådanne perceptionr lette menneskets møde med døden. Mine perceptionr har mindsket min angst for døden, absolut.

Det er underordnet, hvordan vi teoretisk søger at forklare sådanne perceptionr, pointen må være, hvad der i praksis sker med sådanne mennesker efter sådanne perceptionr. Det interessante er yderligere, at flere og flere mennesker har haft eller får sådanne perceptionr, og at dette ændrer deres verdensbillede. Nu tilbage til Bhagwan-citatet.

'Det er Carl Gustav Jungs fortjeneste at have bibragt den psykologiske verden begrebet det kollektivt ubevidste.'

Jung søgte således i sit løbende studie af det kollektivt ubevidste stadig mere til østens litteratur for at finde en forståelsesramme. At han mig bekendt ikke talte om reinkarnation, men i stedet 'opfandt' de såkaldte 'arketyper', skyldes vel, at han ønskede en accept i den kristne kultur og periode, som han levede i, foruden ønsket om at formidle noget i et for vestlige mennesker nogenlunde forståeligt sprog.

'Men de er alle kun dele — selv det kollektivt ubevidste er en del. Den vesterlandske psykologi er stadig ikke begyndt at bevæge sig opad — den går stadig nedad: bevidsthed, under den det ubevidste, under det igen det kollektivt ubevidste.'

Ovenover bevidstheden er der 'overbevidstheden' — ni gange mere end det bevidste. Parallelt til det ubevidste er der det overbevidste eller superbevidstheden. Og ovenover superbevidstheden er der kosmisk bevidsthed — du kan kalde det guddommelig bevidsthed eller Gudsbevidsthed, Tao. Det betyder den yderste grad af bevidsthed: alt er blevet bevidsthed, og du er blevet stor som kosmos selv.

Hvis du går ned under det bevidste, vil du bevæge dig ned i mørket. Hvis du går op over det bevidste, vil der blive lys. Så der er fem bevidstheder i dig, og du er kun opmærksom på en meget lille del — det bevidste.

Hvis nogen har tænkt, hvorfor jeg ikke benytter mig af Grofs bevidsthedsmodel, er denne en af grundene. Jeg er ikke bekendt med Grofs bind 3, men af de to første bind fremgår det, at han ikke arbejder med denne væsentlige skelnen mellem op og ned. Han sammenfatter det kollektivt ubevidste, superbevidstheden og den kosmiske bevidsthed under begrebet 'Det transpersonelle lag'.

Herved mistes den vigtige formbestemmelse af begrebet psykisk udvikling, der netop består i at bevæge sig både opad og nedad. Hos Grof ser det ud, som om man kun bevæger sig nedad i perceptionr for perceptionns skyld. Og herved mistes den pointe, som jeg har kaldt totalforståelse. Dette ændrer selvfølgelig ikke ved det fænomenale arbejde, som Grof (og danske oversættere) har udført.

Det er Grofs fortjeneste at have givet verden den empiriske skriftligt tilgængelige 'kortlægning' af bevidsthedens indhold. Bhagwans bevidsthedsmodel befinder sig således på et i forhold til Grof (empirisk perceptionsplan uden formbestemmelse) højere abstraktionsplan, også selv om det naturligvis i en teoretisk sammenhæng og fremstilling forudsætter det i det mindste intellektuelle kendskab til Grofs værker. For Bhagwan er dette imidlertid unødvendigt, thi han har oplevet det og behøver således for at udtale sig ikke have læst Grof. Tilbage til Bhagwan-citatet.

At gå opad til superbevidsthed og kosmisk bevidsthed er en ukendt vej. Hvis du bliver i stand til at gå tilbage, vil du have lært at rejse — du vil have lært, hvordan man gennem-trænger farlige områder i dit væsen. Derefter kan det næste højere skridt tages: du kan bevæge dig fra det bevidste til det superbevidste. Det er i det superbevidste, at alle erfaringerne om engle, guder, devatas, kundalini, chakras og lotusåbninger er til stede.

Ovenover den er der den kosmisk-bevidste verden, hvor alle erfaringer forsvinder, både grimme og smukke. Hvor subjektet er ladt alene tilbage. Total absolut alene-hed. Dette er bevidsthedens endelige mål. Det er dette punkt evolutionen bevæger sig hen imod. ...

Før du kan tage dette skridt ind i verden ovenover dig, må du gå dybt ned til rødderne, ned til de yderste mørke rødder — til dit ubevidste og tidligere erfaringer.

(fra det danske tidsskrift 'Rajneesh', årg. 5, nr. 1 — oversættelsen korrigeret)

næste side


© and translation 2019 by Michael Maardtparadox-of-emancipation.com