PARADOX OF EMANCIPATION

[written 1980 when I was 28 • please wait for translation]

VII.B. Simple and paradoxical logic (Appendix to VII.A)

(written approx. 15. dec. 1980)

Ud fra perception af tænkning tænkes, at tænkning opleves. Simpel logik: perception eksisterer.

Spørgsmål: 'Eksisterer perception?'

Svar: Ud fra perceptionn af 'Eksisterer perception?' tænkes, at 'Eksisterer perception?' opleves.

Simpel logik: 'Eksisterer perception?' opleves.

Simpel logik: perception eksisterer.

Simpel logik: ERGO, perception er sand.

Begge gange — hvad enten vi spørger: 'Eksisterer tænkning?' eller 'Eksisterer perception?' — fås svaret: perception eksisterer.

Det opleves, at 'perception eksisterer' eller 'perception er sand.'

Spørgsmål: 'Er perception sand?'

Ud fra perceptionn af 'Er perception sand?' tænkes, at 'Er perception sand?' opleves.

Simpel logik: 'Er perception sand?' opleves.

Simpel logik: perception eksisterer.

Tidligere sluttede vi ved at stille tænkningen to spørgsmål: 'Eksisterer tænkning?' og 'Eksisterer perception?', at begge gange svarede tænkningen: perception eksisterer.

Nu må vi spørge: 'Er perception falsk?'

Ud fra perceptionn af 'Er perception falsk?' tænkes, at 'Er perception falsk?' opleves.

Simpel logik: perception eksisterer.

Hvis vi nu i stedet tænkte således:

Ud fra perceptionn af 'perception er falsk' tænkes, at 'perception er falsk' opleves.

Simpel logik: perception eksisterer.

Simpel logik om perceptionns objekt, så ville en simpel logisk slutning være: 'Oplevelse er falsk' ! ! !

Hov, nu må der være noget galt.

Pointen ligger i, at vi kan ikke to gange efter hinanden VED HJÆLP AF simpel logik slutte til et sandt resultat. Eller: vi kan ikke efter een simpel logisk slutning slutte os til sandheden om objektet for perceptionn. Det teoretiske, tankemæssige sandhedskriterium må være den paradoksale logiske slutningsmåde. Eller: hver gang vi slutter simpel logisk efter en paradoksal logik, så må vi kontrollere sandheden af den simple logik med paradoksal logik.

Vi kan ikke umiddelbart fra 'perceptionn af A' slutte os til existenceen af eller sandheden 'i virkeligheden' af A. Vi må tilsyneladende slutte paradoksalt for at kontrollere sandheden af den umiddelbare perceptions objekt.

Det kan vi slutte simpel logisk af, at 'perception er sand' og 'perception er falsk' kan ikke begge være sande samtidigt. Ved paradoksal logik har vi ved en enkelt simpel logisk slutning efter den paradoksale slutning sluttet, at kun perception eksisterer. Og at objektet for den umiddelbare perception (A) kan ikke være sand, hvis vi kun benytter simpel logik til at kontrollere eller efterprøve det.

Yderligere ser det ud til, at simpel logisk tænkning eller simpel logik højest kan benyttes een gang efter en perceptions sandhed sluttet ud fra paradoksal logik. Objektet for perception er tænkning. Vi fandt, at perception eksisterer. Umiddelbart ser det ud til, at tænkning ikke eksisterer eksistentielt, dvs. på samme måde eller på samme plan, som perceptionn gør det, men kun er objektet for den umiddelbare perception (eller for en evt. 'oplever').

Nu må vi finde ud af, om umiddelbar perception eksisterer. Ud fra umiddelbar perception af 'umiddelbar perception eksisterer' tænkes, at 'umiddelbar perception eksisterer' opleves umiddelbart.

'Umiddelbar perception eksisterer' opleves umiddelbart.

Men man kan ikke umiddelbart opleve selve 'den umiddelbare perception'. Oplevelsens objekt kan altså ikke være perceptionn selv. Den umiddelbare perceptions objekt kan ikke være den umiddelbare perception selv, thi kun umiddelbar perception eksisterer, ligemeget om vi benytter paradoksal logik alene eller paradoksal logik een gang og derefter kun een simpel logisk slutning.

Tænkning eksisterer ikke eksistentielt, det har vi sluttet, men kun umiddelbar perception. Vi har sluttet, at tænkning opleves, så må forskellen mellem tænkning og perception ligge i forskellen mellem umiddelbar perception og den umiddelbare perceptions objekt. Eller: umiddelbar perception kalder vi normalt blot tænkning. Det må være forkert på een måde, forstået som en absolut adskillelse mellem perception og tænkning, thi tænkning eksisterer ikke adskilt fra perception.

Så må tænkning være umiddelbar perception AF TIDLIGERE umiddelbare perceptionr !!!

Vores umiddelbare perception er, at tænkning er umiddelbare perceptionr af 'tidligere umiddelbare perceptionr.' Eller: tænkning er umiddelbar perception af 'gentagne umiddelbare perceptionr.' Heraf opleves umiddelbart:

at sand tænkning er paradoksal gentagelse af umiddelbare perceptionr for at komme til sand tænkning. Men det må vi bevise. Lad os nu se.

Spørgsmål: 'Er umiddelbar perception sand?'

Svar: ud fra umiddelbar perception af 'umiddelbar perception er sand' tænkes, at 'umiddelbar perception er sand' opleves umiddelbart.

Konklusion: umiddelbar perception eksisterer.

(Vi kan i første omgang ikke slutte noget om den umiddelbare perceptions objekt: 'umiddelbar perception er sand.') Nu spørger vi for en sikkerheds skyld: 'Er umiddelbar perception falsk?' og når til samme konklusion, at

umiddelbar perception eksisterer.

Ergo: Umiddelbar perception eksisterer OG

Objektet for den umiddelbare perception eksisterer KUN ved at kontrollere med paradoksal logik, thi 'perception er sand' og 'perception er falsk' kan ikke begge være sande.

Ergo: kun umiddelbar perception eksisterer og kun umiddelbar perception er derfor sand.

Ved en stadig paradoksal-logisk tilbagevenden kan vi hver gang bevise, at kun umiddelbar perception er sand og eksistentiel. Om tænkningen (den umiddelbare perceptions objekt) samtidig er sand, må vi kontrollere med paradoksal logik.

Paradoksal logik eller tænkning er:

Ud fra umiddelbar perception af A sluttes, at A opleves og ERGO: umiddelbar perception eksisterer. Om A eksisterer må kontrolleres ved paradoksal tænkning om perceptionn af A.

Simpel logik eller tænkning er:

Ud fra umiddelbar perception af A sluttes, at A opleves og derefter (fejlagtigt !), at A også eksisterer. Den simple logik må kontrollere både A og ikke-A (umiddelbar perception og umiddelbar perception af 'umiddelbar perception').

Den paradoksale logik tænker således:

Ud fra umiddelbar perception af 'umiddelbar perception af A' opleves umiddelbart i første omgang, at umiddelbar perception af 'umiddelbar perception af A' må være blevet (fortid) oplevet umiddelbart.

Jeg skal ærligt indrømme, at det er vanskeligt, men jeg skal prøve at hjælpe lidt til:

'umiddelbar perception af A'= tænkning, og

opleves umiddelbart i første omgang = sluttes.

Det er således den oprindelige sætning: 'Ud fra perceptionn af tænkning sluttes (eller tænkes), at tænkning opleves', der nu via flere led er blevet til: 'Ud fra perceptionn af tænkning sluttes, at tænkning må være blevet oplevet.'

Tænkning er gentagne perceptionr i tegn, symboler, begreber osv. (Lorenzer er rigtigt inde på dette aspekt i sine skrifter, specielt i 'Zur Begründung einer materialistischen Sozialisationstheorie', som forståeligt nok ikke mange har forstået. Jeg skal forsøge at vende tilbage til dette i næste bind, men skal kort her sige, at det er helt rigtigt af Lorenzer at se, hvorledes indlæringen historisk finder sted i 'interaktionsformer', i det mindste eet dialektisk begreb.)

Og yderligere har vi 'reduceret' tænkningen til perceptionr af tegn, symboler, begreber, ord osv. (egentlig samlingsord for ensartede umiddelbare perceptionr af A, fx perceptionr af den biologiske, fysiske og psykiske 'mor', som bliver givet betegnelsen eller ordet 'mor' eller 'mama', se her også Lorenzers beskrivelser). Tænkning er gentagelsen af disse ord (for nu at gøre det lettere samler jeg 'tegn', 'symboler', 'begreber', 'ord' osv. under fællesbetegnelsen 'ord'.). Og den henfører nu ikke nødvendigvis længere til de oprindelige perceptionr eller umiddelbare perceptionr. Tænkningen har således historisk i subjektets livshistorie selvstændiggjort sig, hvorfor det herefter er muligt at snakke med hinanden uden at referere til tidligere konkrete perceptionr. Man kan således kommunikere teoretisk, tankemæssigt i en infinitehed uden egentlig at opleve hinanden (det kender vi sikkert alle, hvad det kan føre til af spild af tid og energi).

Lad os vende tilbage.

Spørgsmålet: Eksisterer 'umiddelbar perception af A?'

Svar: Ud fra umiddelbar perception af A opleves umiddel-bart, at A umiddelbart opleves.

Ergo: A eksisterer, thi vi kan slutte flere gange paradoksalt logisk, som tidligere vist og derefter når vi ved stadige 'reduktioner' af alt til umiddelbare perceptionr som det eneste eksistentielt eksisterende (Det skal huskes, at vi hele tiden bevæger os og har bevæget os på et transcendent plan, hvor vi ikke beskæftiger os med den fysisk-materielle virkelighed.) Eller: Ud fra umiddelbar perception af ikke-A opleves umid-delbart, at ikke-A umiddelbart opleves (er blevet oplevet).

Ergo: ikke-A eksisterer.

I dette indførte jeg egentlig en forudsætning om perception = det dialektiske forhold mellem 'opleveren' og 'det oplevede' (i dette tilfælde er 'det oplevede' = A) og sluttede fra existenceen af 'perception' til existenceen af såvel 'opleveren' som af 'det oplevede', dvs. også A og ikke-A.

Sagt med andre ord:

Hvis spørgeren i 'virkeligheden' umiddelbart kan opleve A eller ikke-A, så eksisterer A eller ikke-A 'i virkeligheden' for spørgeren. Hvis personen G oplever det i 'virkeligheden', er dette ikke et eksistentielt bevis for personen F. F må også selv opleve det for at være sikker i 'virkeligheden'.

Men denne min udviklede teori beviser, at det nødvendigvis må være sådan, som jeg har beskrevet, eller rettere sagt, som den paradoksale tænkning har beskrevet. For teoriens skyld er det for så vidt underordnet, om jeg havde oplevet den meditative tilstand, det spirituelle lys og Gud, thi teorien siger, at det må være sådan. Lad os nu fortsætte.

Vi indfører nu ligesom før 'opleveren' og 'det oplevede/op-levelsens objekt.'

Subjekt---Oplevelse---Objekt

eller

Vidne---Oplevelse---Tanke

eller

Oplever---Oplevelse---Det oplevede

Oplevelsen er identisk med summen af subjekt og objekt, eller summen af vidne/oplever og det oplevede/tanke. Sagt i et akademisk sprog: Oplevelse konstitueres af opleveren og det oplevede. Det oplevede er i starten af udviklingen og fremstillingen af teorien tænkningen, senere tanker, senere ord, senere umiddelbare perceptionr, senere billeder af fysisk-materielle objekter (men til dette fysiske er vi endnu ikke nået, men jeg nævner det for at anskuelliggøre).

Tænkningen er således gentagne umiddelbare perceptionr 'sat på begreb' eller 'geistige Übungen.' På dansk kaldes indviklet tænkning da også 'hjernegymnastik', selv om det forkert henviser til det fysiske plan.

Sand tænkning er således:

gentagelser af umiddelbare perceptionr for opleveren.

Og for i 'virkeligheden' at kunne opleve det må — som før udviklet og bevist — opleveren 'sætte' sig selv (dvs. sit vidne) i en meditativ tilstand, thi kun i en sådan tilstand kan opleveren i praksis/i den eksistentielle virkelighed opleve og dermed verificere den sande teoris eksistentielle sandhed.

Simpel logik er:

at slutte fra perceptionns objekt til existenceen af dette objekt i virkeligheden, hvis det kan verificeres i den fysiske virkelighed. Identifikation af den umiddelbare perception med perceptionns objekt eller identifikation af den umiddelbare perception med tænkning (eksemplet med perceptionn af jorden som flad).

Paradoksal logik er:

at reducere perceptionns objekt til umiddelbare perceptionr og på denne vis kontrollere existenceen af perceptionns objekt i selve perceptionn og ikke i tanken.

Sand teori eller tænkning er:

paradoksal gentagelse af fortidige umiddelbare perceptionr og deres evt. reduktion til umiddelbare perceptionr gennem en meditativ tilstand, hvorved også den eksistentielle sandhed verificeres.

Kan beskrives som:

Ud fra umiddelbar perception af 'gentagelse af umiddelbare perceptionr' opleves umiddelbart at 'gentagelse af umiddelbare perceptionr' må være blevet oplevet umiddelbart. Heraf følger følgende:

SAND TÆNKNING ER PARADOKSAL TÆNKNING.

SAND OPLEVELSE ER MEDITATIV OPLEVELSE.

Meditativ perception af tidligere umiddelbare perceptionr (fx meditativ tilstand med lukkede øjne, hvor fortidige perceptionr genopleves.

Meditativ perception med åbne øjne.

1 forudsætter 2. Ergo: paradoksal logisk tænkning forudsætter meditative perceptionr. Eller:

SAND TÆNKNING FORUDSÆTTER MEDITATION


© and translation 2019 by Michael Maardtparadox-of-emancipation.com